Børn er kun til låns!
Så kom dagen endelig, vi har talt ned i 3 måneder! I dag bliver Malou 5 år. Og sikke hun er blevet fejret. Først havde vi besøg af bedsteforældre/farmor/farfar og onkel Søren(min lillebror) til morgen kaffe. (sikke et held vi alle havde fri netop i dag) Derefter drog vi mod børnehaven med kagekone og boller med glasur og slik. Der blev sunget, hejst flag og festet på bedste børnevis og her til middag tog vi hjem for at få en middagslur inden festen i aften. Jeg skal være ærlig at indrømme vi med sikkerhed forkæler vores unger på mærkedage som disse. Men hvornår skulle vi ellers gøre det?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar