torsdag den 21. februar 2013

Besøg af køkkensaksen

En dag hvor pigerne havde været efter hinanden hele dagen, blev de dirregeret ind på hver deres værelse. Med beskeden om de KUN måtte komme ud igen når de var klar til at lege sammen UDEN at drille hinanden.

Da stilheden gik fra at være dejlig og tiltrængt til at blive mystisk og lumsk, begyndte jeg at overveje at gå op til dem og tjekke om de skulle være faldet omkuld.

Pludselig kunne jeg hører Malou komme ned af trappen, grædende! Mens hun sagde undskyld mor. Jeg sagde at nu behøvede vi ikke snakke mere om det og alt var glemt. Så kom Alberte måbende ud fra Malous værelse mens hun holdt sig til hovedet.

Se mor jeg er en dreng!

Det gik så op for mig hvad det var Malou sagde undskyld for, Albertes hår begyndte nemlig at falde af og lande på trappen i store lange totter!

Billedet er lidt sløret, men det eneste jeg har fra selve dagen.
Traumatisk dag for en mor!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...