I dag har Malou min prinsesse afholdt sin første gymnastikopvisning. Hun var paralyseret indtil hun spottede hvor hele familien sad, hvorefter hun nærmest fræsede gennem banen som en raket. Er det mig eller er ens unger bare større når man ser dem på afstand?
Ungerne er sendt med deres farmor og farfar hjem, så jeg kan få åbnet mine bøger. Gid der var 20 grader så jeg kunne sidde i haven og læse, men det må jeg have tilgode.
Kennets kusine har fået en dreng i fredags, vi glæder os sådan til at se ham. Mads kan sikkert vise ham nogle unoder når de bliver lidt ældre. Bliver man som kvinde nogensinde færdig med få børn? Det er selvfølgelig drøn hårdt at have børn, men lige så fantastisk. Jeg tænker lidt nogen gange på at nu hvor jeg har så travlt med at lave en familie, hvad skal jeg så få tiden til at gå med når de flyver fra redden?
I aften står den på pompdelux tøj demonstration her hos os, jeg glæder mig og krummer tæer på samme tid. Jeg VED det bliver en dyr omgang
FØRSTEHJÆLP
Jubii, vi glæder os Så meget! :D
SvarSlet