Begynder så småt at få styr på mine plante projekter i haven, tiden kniber da vi bruger weekenderne sammen med ungerne som selvfølgelig godt kan hjælpe LIDT til. MEN det bliver til mere fjolleri end faktisk have arbejde:)
Men nu begynder det hele og spirre og pible frem og jeg tager jer gerne på en lille rundtur, da alt i haven har sin helt egen historie
Her bor vores blåbær planter, vi fik et gavekort til en lokal gartner i bryllupsgave af alle vores kære naboer og buskene var nogle af de ting vi købte for pengene i 2010
Mit mini bed hvor der vokser purløg, jordbær som er ene stiklinger fra gamle planter vi havde for 2 år siden og 2 silke rabarber planter som forsyner os med syltetøj hele sommeren
Dette er en bonderose af den samme slags der var i min brudebuket og den er indkøbt for gavekortet vi fik i bryllupsgave af vores naboer
Tomat i alle afskygninger begynder at tage form i drivhuset i kapilærkasserne
Her ser i familiens nektarin træ som er plantet op af gavlen i drivhuset. Den giver hvert år ca 30 nektariner som ungerne spiser med velbehag. DOG skal det lige siges at når man dyrker dem selv er skrællen sur og de er bedst hvis de er skrællet
Vindruetræet er også begyndt at vågne op jeg har dog nevet 50 skud af allerede og tør ikke tænke på hvor stort det ville blive hvis jeg ikke havde fjernet dem.
Vores regnvandstønde som er forbundet til tagrenden og forsyner alle herlighederne plus blomster på terassen med vand (man er vel øko-heks)
Det kan være svært at se skoven for bare træer, men her i køkken haven er de fineste kartoffelplanter på 30 cm ved at melde den første høst kartofler klar
Havens hindbær buske. De er 50 år gamle og er blevet flyttet ned i et hjørne af haven efter vi købte huset. Inden da levede de i hele haven og vi har givet ca 60 planter væk. De giver de største hindbær som vi bruger i syltetøj hele sommeren sammen med silkerabarberne
Her ses brændelnælder der kigger gennem stakittet fra naboens have. Vi putter dem i vores frikadeller og ellers brugte vi dem bare sidste sommer til at brænde os på :)
Her ses vores blommetræ som dufter som en blomstereng, vi glæder os til at smage den første høst af store blå blommer hen på sensommeren
Her ses de første skud fra det øbletræ vi fik i bryllupsgave af mine forældre, kan ikke huske hvad æblet hedder men det er stort og smager som et Fuji æble, fantastisk!
Brombær uden torne, endnu er ting vi købte for gavekortet vi fik i bryllupsgave
Havens ældste beboer, et 54 år gammelt pæretræ. Det blev plantet da huset blev bygget, så nu ved i hvor gammelt vores hus er :)
Det giver hver sommer mellem 300-400 pære og vi aflevere til alle der vil aftage. Både børnehaver, dagplejer, naboer og gæster.
Så mangler i pære til sommer til pære saft eller mos til fryseren til en kold vinter dag så kig forbi vores have til august